Android Unbuttoned: NoLauncher

Jeg bruger jo Android, og jeg plejer at bruge Nova Launcher. Det giver mig denne udsigt, når jeg åbner min phablet:

Det er ret fint! Og det virker. Men man får jo lyst til et eksperimentere lidt med fikse løsninger. Så jeg har prøvet at installere  NoLauncher (An extremely lightweight launcher). Det giver en noget anden udsigt:

Så der er en række af  tekst-links på forsiden. Det er, hvad man ser. Og – det er pænt! Man vælger selv, hvor mange man gerne vil se.Jeg plejer at have nogle forskellige genveje lagt ind. Jeg plejer at dobbelt-tappe skærmen og få browseren op. Det sidder i fingrene på mig. Men altså, Fennec-linket er lige dér. Så behovet er jo grundlæggende dækket, men det er meget anderledes at arbejde uden knapper.

Dette bliver mest af alt synligt, når man skal finde sin app. Når man swiper op, får man – en liste. Og et tastatur. Go play. Jeg indrømmer, at jeg er en anelse forvænt med mine app-sektioner fra Nova. Samtidig virker det her ret godt. Man kan selvfølgelig scrolle – men: Når man taster, bliver listen kortere, og når det er et match, så åbner app’en. Så når jeg vil åbne Discord, så taster jeg ‘di”, så får jeg en kortere liste. Men hvis jeg skriver ‘dis’, så kvitterer NoLauncher’ med at konkludere, at jeg må mene Discord, og så åbner den Discord.

NoLauncher er altså noget enklere anlagt, end jeg er vant til. Men det, som jeg skal bruge, er ved fingerspidserne. Så der er ret gennemtænkt. Jeg er ikke sikker på, at jeg er helt solgt på det med at taste – det er mere oplagt på en PC, hvor man kan holde fingrene på tasterne. Men jeg vil give NoLauncher et stykke tid jo se, om det er den måde, tingene skal køre på.

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *