Det trojanske øg: Nydelig og yderst tvivlsom hardware

Jeg blev en anelse irriteret over en reklame for en Nextbook-PC, som var på tilbud for 999 kroner. Den føltes decideret som et blink, man havde sat på krogen for at indfange computer-novicer i bedsteforælder-alderen. Pæn, neutral computer ved første øjekast, god stor skærm og flad nok til let at kunne pakkes væk fra spisebordet, når man var færdig med sine ærinder.

Men under motorhjelmen lå der en temmelig spinkel PC. Man havde fundet nogle hardware-komponenter, der havde ligget på hylden i et stykke tid, og konkluderet, at så meget run på Celeron-processorer og 4 GB-RAM-klodser bliver der nok heller ikke, så det er nu, det skal ud over rampen. Så man lavede denne maskine – men måtte jo så også erkende, at Windows 10 stopper med opdateringer inden længe. Og for så at fremtidssikre den – jeg ved det, jeg vasker mine fingre i klorin bagefter for at have skrevet noget så beskidt – så lagde man Windows 11 på den. Sagen er blot, at Windows 11 på sådan en kommer til at køre ad helvede til. Og det var derfor, jeg nåede frem til en følelse af trojansk hardware. Nydeligt! Men altså, virkelig ikke noget at råbe hurra for.

Ikke mindst fulgt på vej af min egen oplevelse. Jeg overtog jo et par PCer fra min far. Nu er det måske nærliggende at tænke, at han var en samler ligesom mig, men det er måske meget sigende, at sandheden er, at han købte en ny, fordi han ikke kunne få den gamle til at virke ordentligt. Og de er begge… uimponerende. Og noget, man har solgt til en mand oppe i alderen med spartanske behov og – om ikke nærig, så påholdende og i hvert fald tilbageholdende med at kaste mange penge efter noget, som var nødvendigt til en række ting, men aldrig rigtigt interessant eller væsentligt nok til at investere i.

Vi er i samme boldgade som før omtalt. Vi kigger på en Lenovo Ideapad 3 med en 17″ skærm, 4 GB RAM og en Celeron-processor. Uimponerende fra dag 1 – men den ER pæn, flad og til at flytte på i forhold til sin størrelse. Der, der kender mig, vil være meget lidt overraskede over at se, at jeg har installeret Fedora Linux på den – for det vil køre ordentligt.

Jeg forestiller mig, at der ikke har været noget tidspunkt, hvor man ikke kunne sige “Der har aldrig været større afstand mellem de svageste og de stærkeste maskiner” – men det føles, som om man sjjældent har sminket det svageste til at køre det nyeste i den grad, man gør nu. Det skulle da lige være i netbook-fasen.
Vi bør nok tænke på det i samme perspektiv som Chromebooks. Vi er jo trods alt mange, der mestendels lever i en browser. Men vi bør stadig reservere en olfert til de butikker, der påstår, at de her er computere, der er “klar til at bruge til lidt af hvert, dækker alle dine hverdagsbehov”. De fleste mennesker har nok en kraftigere mobilenhed. Denne Lenovo-PC kunne endda købes som Chromebook, så man vidste godt fra starten, at den måske ikke var toppen af klassen.
Lige nu står vi foran, at Windows 10 holder op med at få opdateringer inden så længe. Så kommer der til at være en del fine maskiner, der ikke har fået en plads listen over hardware, der overhovedet kan opdateres til Windows 11. Så ser man lyst på det, så vil der være en del computere, man kunne lave til noget andet end Windows-PC’er, og hvis man er mere til den sortseende side, så vil der komme en bølge af folk, der køber de her meget, meget tynde klienter.

For nu har denne maskine fået et ekstra kapitel med et lettere system, der bliver ved med at få opdateringer et godt stykke tid endnu. Den er muligvis lavet med et brug-og-smid-væk-perspektiv; men den skal få lov til at blive alvorligt mere brugt, inden den kommer til smid-væk-stadiet.