I dag er det i retning af noget digital kirurgi.
Jeg har fået en stak computere, som har været i en vens familie, som har ligger i en række år, og som jeg har været i gang med at hive ting ud af.
Man bliver på en eller anden måde den digitale mellemvare – lidt ligesom når hjemmeværnet ikke er rigtige soldater, men de de er på en eller anden måde sanktionerede cosplayers. Sådan er det også, når man er en digital halvstuderet røver og kan hjælpe folk lidt på vej.
Det får jo én til at tænke på, hvor mange mennesker det er helt lukket land for.
Iroonisk/meget passende var det i øvrigt hende, som hjalp os med at komme godt i gang med at få spartlet, filtet og malet væggene, da vi købte huset. Så vi melder ind med hvert vort…