| GO Air POP True Wireless: Link (jlabs.com) |
Batteri: 43 mAh (enhed), 350 mAh (batteriboks)
Jeg har tidligere talt om min svaghed for earbuds (og min irritation over ikke at have et bedre dansk ord for dem). Priserne svinger jo massivt, med AirPods som det nok mest udbredte bud på, hvordan folk kan komme af med deres penge. Så jeg er ret nem, når det kommer til et godt tilbud.
På nogle måder er sådan nogle ret ens – på andre måder er de meget forskellige i indtryk og brug.
Det er rimeligt standard, at de er et sæt, der kommer med en opladningsboks. Det er et fikst kompromis med miniature-batterier med adgang til en opladet batteripakke.
En del af fortællingen er, at jeg faktisk ikke hører voldsomt godt. Og jeg kan godt lidt musik, men jeg bliver aldrig en connaisseur på musik eller præcis gengivelse af musikken. Jeg lytter til gengæld til rigtigt mange podcasts (som jeg fik antydet i indlægget om AntennaPod), og så hører jeg musik, når jeg bruger min Kindle eller Kindle-app.
Indtryk
For nu at spoile konklusionen – det kommer til at gå igen i flere beskrivelser, for denne her er ikke den eneste gennemgang, jeg har på listen: Man kan få rigtigt meget god lyd til prisen, hvis man ønsker at lytte. Hvis man også ønsker at tale eller optage, og der skal tales om de indbyggede mikrofoner, så rammer man en helt anden diskussion.
Anyway, dette her er den ikke-shoppede billedversion:
Det er måske svært at se på billede 3, men de er faktisk ret vanskelige at få op! Og det er lidt fjollet. Jeg har et par gange tabt dem, fordi boksen er så smal og de sidder så dybt, at jeg knap nok kan få fat om dem, magneten, der fastholder er rimeligt kraftig – og så bliver det bøvlet. Ikke en dealbreaker, bare lidt kuriøst.
Betjening
De overraskede mig ved at være berøringsfølsomme. Der er altså ikke et klik i dem, når man skal trykke på dem, man skal bare strejfe dem med finderspidserne.
Det er naturligvis en smagssag, om det er rart eller ikke. Når man skal tænde nogle, der har været lukket ned, og man skal trykke på knappen, bliver det lidt ubehageligt, at man skal trykke dem langt ind i øret – og i den forstand er det fiksere, at de bare registrerer berøring.
Genvejene er lidt sjove – man tapper 1 gang for at tage imod opkald, men to gange for starte eller pause afspilning, og det har jeg ikke set nogle andre steder.
Det er rimeligvis nok bare mig, der er mere interesseret i at starte og pause afspilning end at indstille lydstyrken – men jeg tror ikke, at jeg har set den kombination andre steder.
Lyd
Som jeg antydede ovenfor, så giver de respektabel lyd at lytte til. Meget, faktisk. Jeg lyttede lige til Supersnak, mens jeg lavede pandekager og ryddede op. Talen fremstår klart, og musik kommer også rundt.
Samtidig er jeg holdt helt op med at prøve at bruge dem til samtale. De lyder i den anden ende af en telefonsamtale, for at citere min dejlige hustru, som om jeg har hovedet nede i en spand.
Så det er ikke fremgangsmåden. Desværre gør det også telefonsamtaler lidt besværlige – jeg er jo ikke interesseret i at tale i telefon, men det kan være nødvendigt – og så skal jeg enten slå Bluetooth helt fra, inden jeg tager telefonen, eller også skal jeg besvare opkaldet, skifte til at tage lyden igennem telefonen i stedet for Bluetooth og så høre den person, hvis opkald jeg har taget, sige Hallo? Hallo? i telefonen. Det er prægtigt. Jeg skal kigge på, om man kan lave nogle tricks til at køre medielyd igennem Bluetooth og opkald på telefonen selv.
Strøm og opladning
De har et partytrick. I to dele, endda. De har opladerkablet bygget ind i boksen, og dette USB-stik kan vende begge veje. Ja, det sagde jeg. Er det ikke magisk?
I forhold til en hverdag giver det ret god mening. Når jeg møder på arbejde, sidder jeg ved min arbejdscomputer med USB-stik, min dockingstation med USB-stik, min skærm med USB-stik, og på hjemvejen er der endda USB-stik i de lokale busser. Så der er jo muligheder.
Den sidder måske så lidt fjollet i en rigtig oplader, men det virker:
En enkelt ting, der er lidt synd – man kan se, at den oplader, men ikke hvor langt den er.
Som det ses ovenfor, så blinker boksen blåt, når den oplader; og den er fast blå, når den er opladet. På samme måde med de enkelte enheder. Der er ingen visuel indikation på, når boksen eller enhederne er ved at være afladet.
Det kunne bare være lidt rart, hvis man kunne se, hvor langt den var i processen. I mine JBL 130NC er der 3 LED-striber på boksen, så man kan se, om den er i bund eller ved at nærme sig toppen, og hvis den er midtvejs, så står stribe 1 stationært lysende og stribe 2 blinker.
På mine Jabra Elite 3 skifter LEDen farve, så de går fra grøn over i gul over i rød, når de går fra højest til lavest opladet. Det er også en udmærket løsning.
Konklusion
Betyder det en anbefaling eller ikke? Det bliver lidt en return-on-investment-diskussion.
Jeg gav 249 kroner for dem, så det er ikke, fordi jeg skulle tage et lån i huset for dem. Og de leverer ærligt talt en god lydoplevelse – til lyttere.
Så hvis éns brug er at lytte til musik, er det fint. Jeg kunne godt finde på at bruge dem til computerspil – det gjorde jeg med mine Philips TAT2206, som også havde chokerende ringe opkaldslydkvalitet, men lød rigtigt godt.
Du hører mig måske ikke komme med en helt klingende anbefaling, Men de er sådan set okay. Jeg læste for mange år siden i Wired artiklen Good enough, hvor man kommenterede de massive salg af engangskameraer, udveksling af MP3-filer og dette her nye Kindle-produkt, der godt kunne blive stort. De kan fuldstændigt tjene en masse menneskers behov.
TL:DR: Jeg fortryder ikke købet*.
* Jeg ved godt, at TL:DR ikke virker på den måde, at man først kan se den, når man har læst alt det andet