Den krypterede kommunikationsapp/-tjeneste Signal har længe fået kritik – ikke så meget modstand, for folk elsker den ellers – for at være henført direkte til et telefonnummer. Man har ikke kritiseret den for sin kryptering, men for at sætte en stærk standard på andre slags sikkerhed og så have et hængeparti på anonymitet.
Man har så nu introduceret en ny tilgang.
Fra Keep your phone number private with Signal usernames (signal.org):
- Ny standard: Telefonnumre vil ikke længere være synlige for alle i Signal
- Man kan nu få forbindelse uden at opgive sit telefonnummer, og man kan i stedet give sin konto et brugernavn – som i øvrigt ikke er det samme som profilnavnet, man bruger i samtalerne. Det nye brugernavn – eller måske er kontakt-ID en mere præcis beskrivelse – kan ændres eller fjernes igen. Signal kan generere en invitations-QR-kode linket til kontakt-IDet, som også kan ændres og deaktiveres igen.
- Man kan styre, om andre skal kunne finde én med telefonnummer og få dem vist i samtaler.
Man skal jo altså således stadig bruge sit telefonnummer til at have en Signal-konto, og det er stadig en besynderlig beslutning. Jeg forstår, et Signal startede sin løbebane som en SMS-app, men alligevel.
Jeg faldt over nyheden i At Signal, A Revolution in Messaging (lawfaremedia.org), som kommenterer:
The phone has become our most intimate device. We carry it on our bodies at nearly all times, and we reveal our most private secrets either on it, or in earshot of its microphone and in sight of its camera.
De sætter i øvrigt deres samtale med Signals Meredith Whittaker i konteksten af en sikkerhedskonference i nærheden af det gamle Stasi-hovedkvarter – og hvor vigtigt det er at sikre, at kommunikation kan være sikret og anonym i en tid, hvor det autoritære finder vej tilbage.