Jeg har en stor ambivalens, når det kommer til earbuds1.
Jeg har en del af sådan nogle. Altså, en hel del. Og som med så mange andre slags elektronik, så er det en stor spændvidde mellem imponerende og skuffende. Jeg kom til den triste konklusion, at de bedste, jeg nogensinde har ejet, mine Jabra 75t, også var de dyreste. Forbandet, at man skal betale for kvalitet. De billigste var på ingen måde de ringeste, til gengæld!
Men mine trofaste Jabras blev… væk. Efterladt et sted, tabt, stjålet? Under alle omstændigheder er de fordampede. Dobbelt forbandet. Og så har jeg brugt nogle af mine andre i en periode. De andre dimser, jeg har liggende, vil jeg måske sige nogle ord om på et tidspunkt, men der er i hvert én ting ting, der gør sig gældende med de typer, som ikke er så dyre: De har ofte imponerende lyd til prisen – og deres mikrofon er lige så ofte noget crap.
Nu er det jo ikke, fordi jeg faktisk bryder mig om at tale i telefon – okay, i det hele taget, men især med sådan nogle på – men det er også noget knas, når jeg har dem på, og børnene ringer, hvis jeg så skal slå Bluetooth fra og pille dem ud, inden jeg tager telefonen. Så det er lidt praktisk, at de er gode nok til, at man kan føre en samtale med dem på. Så jeg tog en slags konsekvens af det rationale og erkendte, at jeg nok burde gå ud og anskaffe noget lidt mere anvendeligt.
Jeg har aldrig købt JBLs høretelefoner og den slags lyd – jeg har til gengæld en JBL Flip 5-Bluetooth-højttaler, som har været en trofast ledsager i nogle år, som jeg sætter rigtigt meget pris på. Og derfor vækkede det min nysgerrighed, da jeg faldt over et mellempris-tilbud på JBL Tune 130NC TWS, hvor Power solgte dem til 299 kroner – nogenlunde det halve af den almindelige pris – så de kom med hjem. Som sædvanlig følger der et opladekabel i JBLs festlige orange farve og gummi-tipper i 3 forskellige størrelser.
Opbevarings- og opladeboksen har LED’er, som man jo nok har vænnet sig til, men mange andre modeller har ingen indikation på, hvor meget strøm de har tilbage – det har de her. Jabra har en enkelt, som så skifter farve efterhånden som den bliver afladet – men denne her har 3 streger, hvoraf den ene blinker, når den er i gang med at oplade. Banalt, men altså ret praktisk.
Selve de enkelte earbuds’ form kan virke en anelse excentrisk:
Men altså, sandheden er jo, at det er ører også, og de sidder faktisk imponerende godt.
Det giver mig jo altid lidt af en ekstraudstyr-følelse, når sådan nogle kommer med deres egen app. Det betyder rimeligvis også, at man ender med en masse apps til en masse perifære dimser, men det giver alligevel en følelse af, at det er lige den lille smule mere gennemført.
Med disse JBL-modeller kan man installere JBL Headphones-appen:
Som det ses, er der et sæt af indstillinger.
Der er (og rimeligvis) rigtigt stor forskel på, når de er sat til TalkThru, hvor man kan føre en fuld samtale med andre i lokalet, og ANC, Active Noise Canceling, hvor der virkelig bliver blokeret for omverdenen.
VoiceAware definerer, hvor meget man hører sin egen stemme under opkald. Ikke en høj prioritering for mig, men alligevel fikst. Jeg har haft nogle, hvor man slet ikke kunne høre sig selv, og det kan virke lidt mærkeligt stemme-i-lufttomt-rum-agtigt.
Det er smart nok, at man kan definere, hvordan man gerne vil have, at de to earbuds i den ene og den anden side styrer forskellige ting. Jeg har den til i venstre side at slå de udefrakommende lyde til og fra og i højre side at styre lydafspilningen – som trods alt er det, der mest af alt er grunden til at jeg har dem på.
Det er ikke trykknapper med et klik, men de er berøringsfølsomme. Så man skal kun lige strejfe dem for at trykke på dem. Det betyder jo, at man let kan komme til at gøre det – men til gengæld havde jeg nogle andre, hvis fysiske trykknapper var så stramme, at man endte med at trykke dem ubehageligt ind i øret. Så kan jeg bedre lide denne tilgang.
Så altså, det føles som et rimeligt helstøbt produkt. Jeg har haft dem koblet til min spillecomputer til nogle timers Cyberpunk 2077, og de fik det temmeligt nuancerede lydbillede ret godt med. Prioriteringen er, at de spiller godt med min OnePlus-telefon, og det gør de. Jeg har også ført telefonsamtaler, hvor jeg var ude i det fri, hvor vi fint kunne høre hinanden, også med lidt vind. Så de dækker det behov fuldt ud.
Der er et enkelt lille forbehold, eller i hvert fald addendum, som det ville være forkert ikke at nævne:
Lyden er decideret sat lavt. De programmer, jeg lytter til, lyder decideret til den lave side på den lydindstilling på telefonen, som plejer at være passende med de andre earbuds og hovedtelefoner.
Jeg kunne ikke helt forstå logikken i det – kvaliteten er jo skarp nok, og jeg kan jo skrue op til det punkt, hvor mine trommehinder møder hinanden på midten. Men lydniveauet på mellemniveauet er ikke så gennemtrængende, som det ville være andetsteds.
Der er ikke nogen indikation i dokumentationen på, at den er lavt sat for at beskytte hørelse og sådan – så det undrer mig. Jeg kan se, at andre anmeldere har undret sig. Hjemme gør det ikke den store forskel, og når jeg har været ude, har jeg jo brugt Noise Canceling-effekten, og så bliver omverdenen ret effektivt lukket ude. Så det er ikke til gene, bare som sagt – en anelse forunderligt.
Jeg er alt i alt tilfreds med dem. Jeg tror, at jeg ville finde det en anelse i overkanten at købe dem til den sædvanlige fulde pris i 600-kroners-lejet. Men dette her var et godt tilbud. Lyden er ret nuanceret, og de forskellige equalizer-presets gør også en vis forskel med at tilpasse bredden og tyngden, når jeg lytter til musik. De kan leve op til behovet for at lukke mig inde i lydboblen med arbejdet, hvor jeg skal dykke dybt ned i ting, jeg skal gennemskue.
Alt i alt en anbefaling. Men se dig omkring efter en god pris.
- I øvrigt et ord, jeg gerne ville finde en dansk pendant til, men der er ikke rigtigt noget, der lige virker. Så det bliver terminologien heromkring. ↩︎