Standard Ebooks – kunst udad og indad

Jeg er en storforbruger af ebøger. Jeg er på 2. Kindle og sætter rigtigt meget pris på teknologien, selv om jeg ikke behøver et liv i Amazon-verset. Derfor har jeg også downloadet en del fra det omfattende åbne bibliotek Gutenberg.org – herfra kan man hente dem i formater, der kan bruges på lidt af hvert, og jeg har en del af dem på min telefon og min tablet.

Men Gutenberg er lidt blandede bolcher. Udgangspunktet er, at bøger, der ikke længere er dækket under copyright, bliver indscannet og OCR-konverteret til tekst, hvorefter Distributed Proofreaders på frivillig basis gennemlæser dem for at sikre, at de er læselige og fremstår korrekt.
Men det er bare ikke helt det samme, som at man har formatteret dem præcist. Og ud fra det princip er der opstået det næste trin i den evolution: Standard Ebooks. Deres princip er til at føle på:

Og de er mere gennemarbejdede og sat op efter en detaljeret stilmanual.
De kan downloades i nogle nyere formater også, så de kan bruge mere avancerede funktioner.

Men det, jeg faldt over i et Mastodon-indlæg af Eamon og fandt interessant i denne sammenhæng, er hele bagenden af projektet:

Alex Cabal: How Standard Ebooks serves millions of requests per month with a 2GB VPS; or, a paean to the classic web. (alexcabal.com, 11.02.2022)

Det beskrives, hvordan standardebooks.com med en yderst spartansk server bygger og server ebøgerne med millionvis af sidevisninger, RSS-feed-visninger og downloads. De enkelte bøger arbejdes med ved hjælp af Git, og siden serves med PHP. Som han skriver, LAP – for der er ikke brug for M’et i LAMP. Siden kører simpelthen uden en database.
Han beskriver, hvordan projektet endte med at navigere udenom store frameworks og kører på en efterhånden strømlinet proces, som man har udarbejdet.
Jeg fandt særligt hans overvejelser om uafhængigheden inspirerende – hvordan projektet lever uden at være afhængigt af noget, sit helt eget produkt bygget på gamle web-dyder. Det føles sundt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *