Mailchimp har opdateret sine Terms of Use, og det er simpelthen en fantastisk tekst i en nærmest Macchiavelli-agtig tilgang til AI.
I sektion 30 forklarer de, hvordan alt input og output fra systemet er noget, de ejer, at de påtænker at bruge det hele til at træne et AI, som så kan bruges til at lave udkast til output – som de også ejer, naturligvis – men samtidig fralægger de sig ethvert ansvar for ophavsret og indhold, som de så pålægger brugeren.
Et fantastisk studie i at fralægge sig enhver form for ansvar og kritik, men fortsat sikre sig enhver form for profit.