Free Our Feeds – fundraising vapor?

Nu har der været en del diskussion af Free Our Feeds.
Jeg er endelig nået frem til at læse på det. Det var en mere overkommelig opgave end forventet – for der lader ikke til at være noget særligt indhold.

Det er, når man kigger på det, en pengeindsamling med en nogenlunde klar intention og i hvert fald en uklar metode.
Slogan’et Save Social Media From Billionaire Capture er jo besnærende, givet hvem der ejer hvad og hvordan de forvalter det. Der er tale om at etablere et fond, etablere “kritisk infrastruktur” og støtte udviklere, der laver apps til åbne protokoller.
De melder fra starten klart ud, at Bluesky er den store mulighed for et nyt “social web”, hvor man har mere frihed end andre steder. Men at man så vil sætte kræfterne ind på at skabe et økosystem af sammenhængende applikationer og virksomheder med gode intentioner? FoF er et uafhængigt fond til at få det til at ske, men ikke med henblik på at lave en enkeltstående platform.

Godt.

Det meget omtalte er det åbne brev, som – sammenholdt med hvem der har stået bag det – virker en anelse naivt, eller i hvert fald simpelt? En række personer, som følte, at de er blevet invaderet eller berøvet deres “global public square”, fordi Twitter ikke længere giver dem de muligheder, de følte var en ret.
Altså – Lieblings udtryk om at pressefrihed er begrænset til dem, der ejer en, er jo ikke ligefrem nyt. Så det virker sært forurettet.
Men de vil under alle omstændigheder gerne lave noget nyt, som er udenfor velhavernes kontrol. In the public interest. Og derfor vil de gerne have penge.

I første omgang 4 millioner dollars og næste runde op til 30. De skal bruges til at starte fondet op og opbygge kritisk infrastruktur.
Men der er punkter, som kan tolkes i øst og vest.
Man vil gerne:

[…] work to support making Bluesky’s underlying tech (the AT protocol) fully resistant to billionaire capture.

Hvad betyder det? At opkøbe det til fondseje? 30 millioner virker jo i den lave ende for at komme længere med decideret ejerskab. Ejerskabet virker jo til at leve på få hænder. AT-protokollen er vel en del af systemet? Og som sådan ejet af de mennesker.
Man har i FoF valgt at lægge sig op ad denne protokol i stedet for at lave noget nyt. Det er formentligt en kompleks opgave at etablere noget nyt. Men hvordan man gør det muligt at gøre det “billionaire resistant” – igen, hvad betyder det? Hvordan holder man sådan nogle helt væk? Og hvis man holder sådan nogle væk, hvad forhindrer, at det ender i hænderne på en flok røvhuller med storhedsvanvid?

Måske er der et clou i det efterfølgende; for dertil skal man:

[…] build independently hosted infrastructure (a second relay)

Så man vil gerne lave et filspejl, eller hvordan? En mega-backup? Så er der i det mindste noget, som datacentrene kan bruges til, når OpenAI går konkurs – men er det… fedt? En løsning?

En lille stjerne

For at gøre forvirringen (okay, min) komplet, så kan jeg se, at man for eksempel i denne Verge-artikel har brugt et logo, der er identisk med Diaspora Foundation, som var super-hot stuff i 2010 – en erklæret Facebook-konkurrent med 3 key philosophies: Decentralization, freedom & privacy. Der ringer en klokke…

Nuvel, jeg er med på, at den lille stjerne er ret universal, men stadigvæk.

Money first

Måske er det bare rækkefølgen og det diffuse brev.
Fortællingen om “send os penge, så giver vi dig mere frihed med en metode, som vi ikke vil afsløre for dig nu” har et strejf af nigeriansk prins over sig. Og så er der noget med den framing, at hvis sådan noget her skal blive rigtigt fedt, så vil det kræve hundredvis af millioner af dollars, helt klart. Men vi er jo sådan en idealistisk entusiast-organisation, så vi kan nøjes med… lad os sige 30 millioner. Eller måske bare starte med 4. Så kører det, og det bliver awesome.

Måske værdigt

Måske er alt det her godt. Og måske giver det mening. Der er nogle væsentlige kræfter bag det, det støttes af nogle mennesker, jeg finder fornuftige. Og måske skal jeg ikke lade mig inficere af, at Jack Dorsey startede Bluesky op. Måske kommunikeres dette her bare på denne her dødssyge måde for at tale ind i det sprog, som teknologisk ledelse forstår, og som kan tale ind i nogle fonde for udvikling i det offentliges interesse.
Men det er simpelthen en måde at kommunikere på, som virker grundlæggende uvederhæftig. Jeg vil enormt gerne lade mig gribe af entusiasme og en grad af håb for fremtiden. Men det er ikke et projekt, der giver mig lyst til at sende dem en skærv til at komme tættere på eller finde organisationer, der er villige til at gøre det.